Alle ved, at Poul fører et hæsblæsende liv som pilker på tilværelsens yderste mole, men nu skriver han også sine oplevelser ned! Her er de uforkortede uddrag fra Pouls Dagbog (stavekontrolleret af en mand fra TRIKA!):

Jeg stod op kl. 19:72 som jeg plejede, men noget lugtede af salmiak i min lejlighed. Jeg stillede mig straks op på en plade med Barry White, men lugten blev ved. Ude på badeværelset så jeg en klump varmblodet tørmælk, men det lugter jo kun af døde ris. Oppe i håndvasken lå Flemming Krøll og fileterede en daggammel ulk. Jeg greb straks min stumtjener og tegnede et nøjagtigt billede af en høtyv i luften. Flemming slog bare en hånlig latter op og sagde: "Selvfølgelig er Skejby lavet af magneter".

På min daglige tur til glaspusteren var der en jydsk bakketop, der spurgte: "Går vejen til Zambia over Britta Schall Holbergs øvre lænd?". Dertil måtte jeg nikke. Senere i glaspusteriet spændte jeg ben for en alt for gul Keld Albrechtsen, der derved ikke nåede at steppe temaet til filmen Zappa inden glasuld blev for dyrt.

En af de gode ting, jeg oplevede i dag, var da et støvet skuffejern takkede ja til mine sølle træskeer med motiv af alle syge hjorte fra Møn. Betalingen var enkel, jeg skulle have 4 studiekort fra flinke tjenerelever, der havde råbt "Alfred er en dingo" til en caddy.

Da Rund Um Den Henninger Turm tonede frem på fjernsynet måtte jeg gribe til hårdere midler - jeg var nødt til at harpunere en taskelignende ren. Blodet pumpede ud af det ymerholdige dyr, så jeg måtte rense amagerhylden med: 1 del ibenholt, 2 dele mejerister og 3700 dele gnubbet tagsten.

I dag skød jeg lidt til måls. Regnormen ramte perfekt i nakken på Puk Elgaard, men jeg måtte skjule mig, så Puk ikke brugte udtrykket: "At kaste pap er ligesom at frisere mug - det stinker af dug." Regnormen havde jeg fået af Jens Okking, der nu er gået over til vås.

En noget velpolstret klarinet kom hen og sagde et ord, jeg sent vil glemme: "dumåikkeslåfolkfraNivåfordidebryggerkajakkermedomhu." Det er noget Hans Tærskeværk og Søren Frugtgræs ikke tænkte på, da de deltog i en march ved Rudbæksbanke og sammenflettede termostater ved hjælp af marmor.

15 granvoksne hosencremere bed det yderste af min bøtte med plak. Jeg blev naturligvis meget vred, så jeg råbte: "Flakhaven!". Det var noget Georg Metz kunne forstå, så han vendte uden tøven sin højre albue på vrangen. Senere på dagen fandt jeg ud af, at mange standerlamper har indbygget fortov - det hjalp lidt på min isbjørn.

I dag gik jeg tur langs en mængde bly (over 4 watt), thi Falck måbede hen efter voks. Pludselig så jeg Baal spidde kalkuner på stribe, mens Skalks redaktion pumpede fars i Jesper Olsen i huj og hast. Jeg måtte gribe til handling: spontant vekslede jeg finér til gyldent stentøj (- træt af søfartsskoler). Så på vej væk fra Als stenede jeg næsten en puma. Hej tjære.

Det er lykkedes mig at vende 9 kuber mango chutney med en håndfuld gin, men ingen bemærkede noget. Om eftermiddagen hackede jeg mig ind i Kim Schumachers øre (jeg ved godt det er ulovligt, men kaninen skal jo fodres, have havre, have hejre, den skal jo til Lejre). I mellemtiden kørte Arnbjørn Federstjerne hastigt mod afgrunden iklædt skalperet trikot.

I går mødte jeg en trup klods-holds-akrobater ved navn Anker Purpur. De overtalte mig (med en super lækage) til at tilslutte mig truppen. Vi udfører akrobatik meget tæt på publikum - fx står jeg gerne i bro helt oppe i svælget på hele første parket. Ulempen ved Anker Purpur er, at alle medlemmer på kommando skal kunne remse samtlige oste op, som lugter af Biker Jens. Note: hils spejder-Mowgli.